Optimeret jordbearbejdning i kornbaserede planteproduktionssystemer (OptiTill)
Optimeret jordbearbejdning i kornbaserede planteproduktionssystemer (OptiTill) - SEGES Projektsitet
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Ved reduceret jordbearbejdning etablerer man afgrøden efter en harvning eller direkte i stubben uden forudgående jordbearbejdning (direkte såning). Herved kan man opnå besparelse på maskinomkostningerne, samtidig med at kapaciteten kan øges. Tidligere forsøg og praksis har vist, at det er muligt at opnå det samme udbytte, når afgrøden etableres uden pløjning, som hvis der foretages en pløjning forud for afgrødeetableringen. Når det lykkes at opnå et tilfredsstillende udbytte med et lavere input, så er der driftsøkonomiske fordele ved den pløjefrie dyrkning. Det er imidlertid nødvendigt at fastlægge, under hvilke forhold det lykkes at opnå samme udbytte, som hvis man pløjer.
Reduceret jordbearbejdning og direkte såning forventes at kunne bidrage til at nedsætte landbrugets klima-påvirkning gennem en reduktion i lattergasemissionen som følge af ændrede jordbundsmæssige forhold og lavere brændstofforbrug på grund af mindre behov for trækkraft og markredskaber.
Formålet med projektet er at undersøge agronomiske og driftsøkonomiske forhold i relation til reduceret jordbearbejdning og direkte såning, herunder at belyse/fastlægge interaktioner med dyrkning af mellem- og efterafgrøder samt anvendelsen af faste kørespor med henblik på at opbygge og bevare jordkvaliteten og mindske landbrugets klimapåvirkning.
Bearbejdningsdybde og hastighed har stor betydning for brændstofforbruget, når der foretages jordbearbejdning. Hvor meget kan der realistisk set spares ved reduceret jordbearbejdning?
Denne rapport er en samling af de registreringer som lokale specialkonsulenter i pløjefri dyrkning har udført i regi af GUDP-projektet OptiTill i forår/sommer 2015.
Kombimaskiner med skiveskær og dybdestyringshjul har flest fordele ved den opharvede metode. Ved No-Till / Strip-Till (uden forudgående opharvning) vil tandskærsmaskiner ofte være et godt valg, men skiveskærsmaskiner kan også overvejes.
Valg af harvedybde bør foretages ud fra en vurdering af jorden i den enkelte mark. Artiklen beskriver metoder til vurdering af behovet samt generelle anbefalinger.
Ved valg af tandharve til det pløjefri system, skal der fokuseres på flere parametre. Artiklen giver et bud på disse parametre, samt et overblik over de forskellige teknikker på markedet medio 2014.